Min baggrund

Jeg er uddannet i klinisk hypnose i Malmø, gennem Den Svenske Forening for klinisk Hypnose. Undervisere: Larz Jesperson, privat praktiserende psykolog,Malmø og København, samt Ulla Karilampi,klinisk psykolog ved Den Psykologiske institution ved Gøteborgs Universitet.
For yderligere information se www.hypnosforeningen.se

HYPNOSE

Hvad er hypnose?

Ved hypnose befinder man sig i en tilstand af dyb afslapning (trance), hvor opmærksomheden er fokuseret på de indre oplevelser – tanker og billeder.

Alle mennesker kan hypnotiseres. Ofte er det sådan, at jo flere gange man prøver det, des hurtigere vil man kunne gå i trance og jo mere dyb vil tilstanden af afslappethed opleves.

I modsætning til hvad mange forestiller sig om hypnose, er man fuldt til stede og bevarer kontrollen over sig selv hele vejen igennem. Det betyder også at man til enhver tid vil kunne afbryde seancen, hvis det er det, man ønsker.

Hvordan opleves hypnose?

Ved Hypnose er det en forudsætning, som ved al anden terapi, at der er etableret en tillid til terapeuten og at man føler sig tryg ved situationen.

Hypnose giver typisk oplevelser af øget indre kontrol, styrke og selvsikkerhed. Det giver en behagelig afslappet følelse men med et øget energiniveau.

Min anvendelse af hypnose

Jeg anvender hypnose ved præstationsangst (eksamensangst), ved stress- tilstande og i forbindelse med opbyggelse af selvværd.Det er en effetiv metode i arbejdet med negative tankemønstre og ændring af dårlige vaner.

Når du befinder dig i en afslappet, åben og modtagelig tilstand med fuld opmærksomhed, vil din evne til at opleve, hvad kroppen og sindet fortæller, være skærpet. Det betyder at adgangen til dine ressourcer og dit potentiale bliver mere direkte.