Der skelnes mellem 3 typer af spiseforstyrrelser, anoreksi, bulimi og BED (tvangsoverspisning). Alle indebærer at have et overdrevent fokus på mad, vægt og krop i tanke og handling. I praksis lider mange med en spiseforstyrrelse af en blanding af de forskellige typer.
Når der er en spiseforstyrrelse er der ofte også en stærk kropsutilfredshed med vrede mod kroppen og ideer om den skal tæmmes. Nogen tjekker sig selv ved at gå på vægten eller måle sig flere gange dagligt. Andre undgår helt at gå på vægten. Mange beskriver ikke at kunne mærke sult og mæthed og disse kropsoplevelser kan forveksles med at være ked af det eller bange. Når kroppen ikke får opfyldt sine behov for næring kan det medføre fysisk og psykisk sårbarhed og følelsesmæssig ustabilitet. Mange beskriver træthed, tristhed, irritation og utilstrækkelighedsfølelse. I nogen tilfælde kan spiseforstyrrelsen omvendt hjælpe med at dæmpe negative tanker og kropslig uro.
Spiseforstyrrelser har ofte mange regler for hvad, hvordan og hvor meget der må spises. Der kan fx være tale om kalorieregnskaber, tidspunkter på dagen, hvor der ikke må spises etc. Ofte er der en negativ påvirkning af det sociale liv. Spiseforstyrrelser kræver megen tid og energi i form af tankevirksomhed og krav om udførlig planlægning, ligesom fysisk træning kan overtrumfe alt andet og få første prioritet i hverdagen. Desuden indebærer meget socialt samvær at spise sammen, hvilket kan være ekstremt udfordrende eller helt umuligt, når man har en spiseforstyrrelse. Mange fortæller om timers forberedelse, hvor tankerne kører omkring hvad man kan tillade sig at spise i samvær med andre, eller hvordan man undgår at vække opmærksomhed omkring sin spisning. Nogen spiser hjemmefra for at tage toppen af sulten og overspisninger kan være svære at undgå, når man kommer hjem. Mange med en spiseforstyrrelse har vanskeligt ved at vurdere hvad en normal portion mad er.
Ved spiseforstyrrelser ses:
Restriktiv spisning
Ved Restriktiv spisning er kontrollen i fokus. Der spises små mængder mad, hvor fx fedt, sukker, kulhydrater begrænses eller udelades. Måltider springes over og erstattes af fx et æble.
Faste
8 timer eller mere uden indtagelse af mad.
Overspisningsanfald
Ved overspisningsanfald, er der tale om kontroltab, hvor der indtages store mængder mad eller søde sager på kort tid, efterfulgt af stort fysisk/psykisk ubehag. Kontrollen er borte for en tid og her spises ofte de "forbudte" fødevarer (fedt, sukker, kulhydrater).
Kompenserende adfærd
I form af opkastninger, afføringsmidler, slankemidler eller tvangsmotion.
Tvangsmotion
Tvangsmotion er kendetegnet ved træning i mange timer, hvor kostindtaget ikke reguleres i forhold til energiforbruget og træning sker på trods af skader.
Arbejdet med en spiseforstyrrelse
Der er altid gode grunde til at en spiseforstyrrelse er opstået. Det kan handle om forskellige forhold som fx svigt, tab eller traumer eller store pludselige forandringer i livet med en oplevelse af ikke at kunne indfri de krav der stilles.
At arbejde sig ud af en spiseforstyrrelse kan være et stort ønske og samtidig både trist og skræmmende, da det indebærer et farvel til noget, som er til hjælp i livet og måske har været det gennem mange år. Spiseforstyrrelsen hjælper ofte med at tackle følelsesmæssigt vanskelige situationer og kan være et værn mod ensomhed og angst for ikke at lykkes i sit liv. Mange beskriver spiseforstyrrelsen som på én gang sin bedste ven og sin værste fjende.
Sammen har vi mulighed for at se nærmere på spiseforstyrrelsen. Undersøge hvilken funktion den har i dit liv, hvad den hjælper med og hvad den forhindrer dig i, hvor du gerne vil hen og hvor du er parat til at foretage nogle ændringer i dit liv.
Måske er du i tvivl om hvorvidt du har en spiseforstyrrelse, fordi der kun er få symptomer eller fordi du ikke er så meget i konflikt med symptomerne, men alligevel har du, eller nogen i din omgangskreds, en fornemmelse af at noget ikke er som det skal være.