Hvorfor supervision?
Supervision kan skabe rammen om udvikling af professionel identitet. En proces med fokus på egen rolle, metoder og værdier i arbejdet. Supervisionen kan bidrage til at styrke vores fundament som rådgiver/ vejleder, konsulent, behandler el. lign., hvor vi konstant mødes af særlige krav på det følelsesmæssige og refleksive plan.
Supervision kan både være med til at skabe afklaring, udvikle af nye ideer, og skærpe fokus. Supervision kan desuden medvirke til at styrke samarbejdet og til at modvirke stress og udbrændthed.
For mange er supervision et tiltrængt åndehul i en travl hverdag. Et rum for refleksion og fordybelse, hvor der både er mulighed for at drøfte problemstillinger, tvivl og dilemmaer, men også for at kigge på det, der fungerer godt. De gode historier giver os viden om, hvad der virker, og om hvad vi som professionelle bliver i stand til, når noget lykkes. Man kan både få opbakning og anerkendelse - men også udfordring, når der er brug for det.
Min personlige stil
Jeg lægger vægt på at skabe et trygt rum, hvor der er plads til forskellige synsvinkler og hvor alle bidrager løbende til processen.
Den narrative supervision er min hovedinspirationskilde, men jeg benytter mig også af tænkning og metoder fra andre tilgange, særligt systemisk supervision. I den systemiske supervision tænker man i relationer, helheder og sammenhænge. Tankegangen er cirkulær, alt er forbundet med hinanden og påvirker hinanden gensidigt, hvorfor et fænomen kun vil kunne forstås i den kontekst det indgår i.
Mit udgangspunkt er, at der ikke findes én sand historie om virkeligheden og om den "rigtige" måde at forholde sig på, som vi skal finde frem til. En hvilken som helst forståelse af virkeligheden, er én fortolkning blandt mange mulige. I den narrative tænkning er udgangspunktet , at vi hele tiden skaber historier, om det vi ser og oplever, og om os selv. Historierne får betydning for vores måde at forholde os på og er med til at bestemme hvilke handlemuligheder, vi har. Andre historier med andre nuancer er derfor med til at skabe andre muligheder for handling.
Supervisionen tager altid udgangspunkt i de faglige problemstillinger, som supervisanden er optaget af, men bevæger sig i spændingsfeltet mellem de professionelle faglige dilemmaer og de personlige historier. Det betyder, at ikke alene det faglige tema er i fokus, men også supervisandens relation til temaet.